190324 Sammen på vej - men hvorhen?
Sammen på vej • Sermon • Submitted
0 ratings
· 5 viewsOpfølgning på sidste prædiken om Jesu fristelse i ørkenen. De 3 hovedfristelser vises igennem Davids liv
Notes
Transcript
Handout
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
Indledning
Indledning
Følger op på min sidste prædiken om Jesu fristelse i ørkenen
Samme fristelser Israels folk gennemgik, men fejlede i
Kan nogen huske hvilke 3 områder det var Gud underviste Israels folk om i ørkenen, og som Jesus også blev fristet på?
POWERPOINT
Det er Gud der velsigner
Mad, tøj, behov
Gud giver dig identitet
Du er Guds barn, uanset omstændigheder og hvad andre siger
Følg kun Gud og Hans plan
Ingen afguder, og når Gud lægger en plan, så giver han også ressourcerne til at gennemføre den - selvom det ikke altid ser sådan ud.
De her områder er så vigtige for os allesammen, at jeg vil bruge en Gudstjeneste mere på dem, og så illustrere dem igennem Kong Davids liv.
Og det passer ind i dagens tema, som er “Sammen på vej - men hvorhen?”
For når vi siger ja til at tjene Gud, så ved vi ikke altid hvor vi skal hen
Det er muligt vi kender slutmålet, som David gjorde, men vejen derhen ser ofte anderledes ud end vi havde regnet med
og når vi går på den her ukendte vej, så er de her 3 principper utroligt vigtige at have med
For vi vil uden tvivl blive fristet på alle 3 områder.
Og det er det vi skal se på i Davids liv
Der står rigtig meget om David, og derfor kan vi kun kigge på hans liv i udpluk.
David Salves til konge
David Salves til konge
David kommer i spil, fordi Saul - Israels første konge fejler og ikke følger Guds planer.
14 Men nu skal dit kongedømme ikke bestå. Herren har udsøgt sig en mand efter sit hjerte. Ham har han udpeget til fyrste over sit folk, fordi du ikke holdt, hvad Herren befalede dig.«
Så Gud vil finde en mand efter hans eget hjerte til at overtage tronen fra Saul - og det er David
Profeten Samuel (skræmmende fyr) kommer til Davids far, fordi Gud har udvalgt en af hans 8 sønner
Det er ikke udseendet det kommer an på, men hjertet
7 Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.«
1sam16
De må ud og hente David på marken - hvilket fortæller noget om hvor meget han blev regnet for i familien
Hvis du fik at vide, at Gud havde udvalgt en af dine sønner, ville du så ikke sørge for at stille med hele styrken?
Men Samuel må selv spørge efter de første 7 sønner, om han ikke har flere....
Og så må de hente David ind fra marken
Har sikkert ikke været mere end 12-13 år
Men det her er et afgørende øjeblik:
Her får David sin identitet af Gud - Du er en mand efter mit hjerte
Han bliver velsignet til opgaven - Der står at fra den dag af, greb Guds ånd ham
Og Gud indvier ham i sin plan - Du skal være konge over mit folk
Du er en mand efter mit hjerte
Du skal være konge
Jeg har et kald til dig, og jeg vil gå med dig.
Og det samme gør Gud med dig og mig.
Han kalder dig til at være en mand eller en kvinde efter Hans hjerte
Han giver os HÅ som gave, når vi tager imod ham og bliver døbt
Han kalder dig til at være en kongesøn eller en kongedatter - helligt præstesskab. Måske ikke konge eller dronning over en nation, men i den åndelige verden.
Han kalder dig til at være en kongesøn eller en kongedatter
Og så kunne man jo fristes til at tro at så bliver det hele anderledes
Men da de var færdige her, så var David stadig den irriterende lillebror der ikke blev regnet for meget, og han skulle stadig ud på marken for at vogte får.
Lidt ligesom Jesus, der oplevede at himlen åbnedes over ham, og Guds sagde “Dette er min søn, i ham har jeg fundet velbehag”, og HÅ kom over ham som en due
stort øjeblik
og i det næste øjeblik stod han alene i ørkenen
Og det gjorde han så for at lære de her 3 principper
Og dem skulle David også lære
David skulle lære, at han var salvet til at være Israels konge, selvom hans brødre behandlede ham som den irriterende lillebror
selvom han stadig skulle passe får
Det er Gud der giver identiteten - Og når Han siger at du er udvalgt til at være konge, så er du det uanset hvordan omstændighederne så eller måtte se ud.
Stole på at Gud ville føre hans plan igennem.
Og her gjorde David noget meget vigtigt, som vi kan lære af
Han begyndte at tjene Gud der hvor han var som jo på en eller anden måde svarede lidt til da Israelitterne var i ørkenen.
Han skulle finde ud af, hvordan han kunne ære Gud i den situation han var i - på trods af hans omstændigheder
Han satte ikke sit liv på pause indtil han skulle være konge, som Gud havde lovet ham
Han prøvede finde ud af, hvordan han kunne ære Gud i den situation han var i - på trods af hans omstændigheder
Han brugte tiden på at blive den bedste fårehyrde han kunne være.
Han brugte tiden på at lære at spille og synge til Guds ære
og han brugte tiden på at træne hans evner til at kæmpe imod bjørne og løver for at beskytte hans fars får
Selvom det var en træls opgave, og selvom der ikke var nogen der stod og kiggede på, så udførte han opgaven, som om det var for Gud.
og han oplevede, at Gud gav ham mod og evner til disse kampe, så han lærte at stole på Gud
Det her er super vigtigt
Hvis vores eneste fokus er at komme ud af ørkenenHvis ikke vi kan ære Gud i ørkenen
Det er vi også kaldet til:
23 Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker.
Også selvom vi ikke er igang med det vi troede vi skulle igang med
Historien om David Hudson
Hvis vi ikke kan ære Gud når vi er i ørkenen, så vil vi helt sikkert heller ikke ære ham når vi er kommet til det forjættede land
Når vi er tro i det små, så kan Gud sætte os over noget større
Og det gjorde han også med David
Og det gjorde han også med David
Begge dele - både spilleriet og hans
Begge dele - både spilleriet og hans tro på at Gud var med ham i kamp - kom til at spille en helt central rolle i hans liv fremadrettet.
David og Goliat
David og Goliat
Saul var en plaget mand, efter han havde vendt Gud ryggen
Hans folk spørger om de ikke skal finde en der kan spille for ham når han har det slemt, så det kan lindre hans smerte
Den synes Saul er en god ide
Og det bliver David der skal tage den tjans, fordi han har brugt tiden til at blive god til at spille.
Fordi Gud er med ham også i hans spilleri, så vinder han Sauls tillid
og Saul ansætter David som hans våbendrager
Og samtidig når han ikke passer disse pligter, så er han stadig hjemme og passe hans fars får - træerne vokser ikke ind i himlen...
Og en dag hvor han så er sendebud for sin far, og skal aflevere en madpakke til hans ældre brødre som var i hæren
Her hører han Goliat håne Israel og deres Gud, og udfordre dem til tvekamp imod ham selv.
Og her kommer Davids kamptræning så ind i billedet
Det at han ved at Gud er med ham i kamp - også selvom den ser ulige ud
Husk på, at han som 12-13 årig har kæmpet imod løver og bjørne for at beskytte nogle får ude på marken som ingen så
Hvorfor så ikke kæmpe som 14-15 årig imod en kæmpe for at beskytte Guds folk?
og det gør han - og vinder
Hans handlinger står på det fundament Gud har givet ham, og på det han har lært der hvor ingen så ham
Der hvor det kun handlede om ham og Gud
Han oplever igen at det er Gud der velsigner.
Sauls misundelse
Sauls misundelse
Men Saul som jo har vendt Gud ryggen, har ikke sin identitet i Gud som David har
Og da de kommer hjem fra denne kamp, synger kvinderne
6 Da de kom tilbage, efter at David havde dræbt filisteren, gik kvinderne fra alle byer i Israel kong Saul i møde under sang og dans til pauker, glædesråb og triangler, 7 og de dansende kvinder sang:
Saul har dræbt sine tusinder,
men David sine titusinder.
1sam18
Og det blev Saul vred over, og fra da af, var Saul misundelig på David, og søgte måder at komme af med på.
Han prøver endda at dræbe ham med sit spyd en dag, da han sidder og spiller for Saul
Og hvad tror i David har tænkt den dag?
Nu gik det lige så godt
Han var blevet ansat ved hoffet
Han havde lige vundet over Goliat
han var blevet kendt i landet, og folk hyldede ham
og nu prøver kongen så at slå ham ihjel....
Gud, hvad har du gang i?
Var det ikke meningen jeg skulle være konge?
Har du lavet planen om?
Men David vælger fortsat at følge Gud og Hans plan
Saul prøver så at ramme David på andre måder
En del af præmien for at slå Goliat, var at han skulle giftes med en af Sauls døtre
20 Sauls datter Mikal elskede David. Det fik Saul at vide, og det var han godt tilfreds med, 21 for han tænkte: »Jeg vil give hende til ham, så hun kan blive en snare for ham, og filistrene kan få ram på ham.« Saul sagde så for anden gang til David: »Nu kan du blive min svigersøn.«
1sam18 20-
Mikael var involveret i afgudsdyrkeri, og Saul håber nu på at hun kan få lokket David på afveje via hans datter, så Guds ånd vil forlade ham, og filistrene kan gøre det af med ham.
Nu bliver David fristet med magt og indflydelse, og en del af prisen er bare at du lige tager Kongens datters afgudsdyrkelse med i købet...
Men David falder ikke for fristelsen
Han ved godt, at der kun er EN Gud, og at han er nødt til at følge Hans plan - uanset om han forstår den eller ej
Men læg mærke til at Gud sætter mennesker omkring David, som elsker ham, og hjælper ham
Mikael, Sauls egen datter elsker David, og hun redder hans liv flere gange
Jonatan, Sauls søn elsker også David, og redder og advarer gentagne gange David imod Saul
Og Gud bruger endda Hans egen ånd til at beskytte David (efter Mikael har reddet ham)
Det lykkedes altså David at flygte. Han tog til Rama for at opsøge Samuel, og han fortalte ham om alt, hvad Saul havde gjort imod ham. Samuel tog ham med sig til Najot, hvor han kunne bo en tid. Da Saul fik at vide, at David opholdt sig i Najot tæt ved Rama, sendte han folk ud for at fange ham. Da de kom til stedet, hvor Samuel og de andre profeter stod og profeterede, kom Guds Ånd over dem—og de begyndte også at profetere! Da Saul hørte om det, sendte han andre folk af sted, men de begyndte også at profetere. For tredje gang sendte Saul en gruppe folk af sted, men de endte også med at profetere! Så tog Saul selv af sted til Rama. Da han kom til den store brønd ved Seku, spurgte han efter David og Samuel. „De er i Najot,” fik han at vide. På vejen derhen kom Guds Ånd over Saul, og han profeterede hele vejen til Najot! Derefter flåede han tøjet af sig, og hele dagen og den følgende nat lå han på gulvet og profeterede foran Samuel. Derfor siger man: „Er Saul nu også blandt profeterne?”
23På vejen derhen kom Guds Ånd over Saul, og han profeterede hele vejen til Najot! 24Derefter flåede han tøjet af sig, og hele dagen og den følgende nat lå han på gulvet og profeterede foran Samuel. Derfor siger man: „Er Saul nu også blandt profeterne?”
Guds måde at klare tingene på er ikke altid som vi regner med - men han har humor
Vi må stole på hans plan - for han skal nok gennemføre den.
Guds måde at klare tingene på er ikke altid som vi regner med - men han har humor
Et andet eksempel på at Guds veje ofte synes at være omveje, er da David måtte flygte til Filistrenes konge Akish ( 11-16 )
Samme dag fortsatte David flugten fra Saul og kom til filisterkongen Akish i Gat. „Jamen, er det ikke Israels kommende konge, vi giver husly?” spurgte Akishʼ mænd hinanden. „Var det ikke til hans ære, at kvinderne dansede og sang: ‚Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder!’?”
Da David hørte, hvordan man snakkede om ham, blev han bange for, hvad kong Akish ville gøre ved ham. Derfor begyndte han at spille sindssyg. Han kradsede på byporten og lod sit spyt flyde ned i skægget. Da han blev fanget og ført til kong Akish, sagde Akish til sine mænd: „Hvorfor kommer I herhen med ham? I kan da se, at manden er gal. Synes I ikke, vi har gale folk nok her? Jeg vil ikke have sådan en i mit hus!”
Da David hørte, hvordan man snakkede om ham, blev han bange for, hvad kong Akish ville gøre ved ham. Derfor begyndte han at spille sindssyg. Han kradsede på byporten og lod sit spyt flyde ned i skægget. Da han blev fanget og ført til kong Akish, sagde Akish til sine mænd: „Hvorfor kommer I herhen med ham? I kan da se, at manden er gal. Synes I ikke, vi har gale folk nok her? Jeg vil ikke have sådan en i mit hus!”
Prøv at forestil dig hvordan det har været for David, at stå der med savlen løbende ned af sig, og skulle holde fast i at han er Guds udvalgte, og er bestemt til at være konge i Israel.
Men folk slutter sig til ham
Men hvilke folk....
2 Og alle slags underkuede, alle forgældede, alle forbitrede flokkedes om ham, og han blev deres anfører. Omkring fire hundrede mand sluttede sig til ham.
Værsgo konge - reger over dit folk
Nok ikke det David havde forestillet sig
Og ind imellem må han også lige tage en timeout:
3 Derfra drog David til Mispe i Moab og sagde til Moabs konge: »Lad min far og mor rejse over til jer, indtil jeg bliver klar over, hvad Gud har for med mig.«
Hvad er det egentlig lige Gud har gang i....?
Hvor er det lige vi skal hen nu?
Men David har ikke travlt
Han ved det er Guds plan han skal følge
Han ved det er Gud der velsigner
Og når han ikke kan finde ud af det, så stopper han op og venter indtil det bliver klart
eller han Spørger Gud ( 1-5)
En dag fik David at vide, at filistrene havde angrebet Keila og nu var i færd med at plyndre byens kornbeholdning. Da spurgte han Herren: „Skal jeg angribe dem?”.
Herren svarede: „Ja, tag af sted, slå filistrene og red Keila.”
Men Davids mænd protesterede. „Livet er farligt nok her i Juda,” sagde de. „Vi føler ingen trang til at tage til Keila og kæmpe mod hele filisterhæren.”
Da spurgte David atter Herren til råds, og Herren svarede: „Tag af sted! Jeg vil hjælpe dig med at slå filistrene.”. Så gik David og hans mænd til angreb. De slog filistrene, tog deres kvæg og reddede Keilas indbyggere.
Herren svarede: „Ja, tag af sted, slå filistrene og red Keila.”
Men Davids mænd protesterede. „Livet er farligt nok her i Juda,” sagde de. „Vi føler ingen trang til at tage til Keila og kæmpe mod hele filisterhæren.”
Da spurgte David atter Herren til råds, og Herren svarede: „Tag af sted! Jeg vil hjælpe dig med at slå filistrene.”
Så gik David og hans mænd til angreb. De slog filistrene, tog deres kvæg og reddede Keilas indbyggere.
Han vil ikke følge sin egen vej
Men han vil heller ikke følge andres vej
Han vil følge Guds vej
Og læg mærke til at man må godt spørge to gange, hvis man er i tvivl om man har hørt rigtigt😊
David fristes til at slå genvej
David fristes til at slå genvej
To gange fristes David til at slå genvej til tronen - Ligesom Jesus også blev det i ørkenen
En vej der er meget nemmere, end den Gud har for dig
Jesus skulle bare bøje knæ for djævelen, så kunne han slippe for tortur, kors og forhånelse
David han skulle bare slå Saul ihjel, så kunne han slippe for ydmygelsen ved at rende rundt i ørkenen, på flugt, spille sindsyg osv, og så overtage tronen
2 gange er David i situationer hvor han uden problemer kunne have slået Saul ihjel ( 2-5)
a Saul vendte tilbage fra slaget mod filistrene, fik han at vide, at David var flygtet ud i En-Gedis ørken. Så tog han 3000 elitesoldater med sig og gik ud for at lede efter ham ved Stenbukkeklipperne. På det sted, hvor vejen løber forbi nogle fårefolde, gik Saul ind i en hule for at forrette sin nødtørft. Men det var tilfældigvis den hule, hvor David og nogle af hans mænd havde gemt sig længere inde.
„Nu har du dit livs chance!” hviskede mændene til David. „Det er det her øjeblik, du har ventet på, lige siden den dag Herren sagde til dig: ‚Jeg vil udlevere din fjende til dig, så du kan gøre med ham, som du vil.’ ”
„Nu har du dit livs chance!” hviskede mændene til David. „Det er det her øjeblik, du har ventet på, lige siden den dag Herren sagde til dig: ‚Jeg vil udlevere din fjende til dig, så du kan gøre med ham, som du vil.’ ”
Og hans mænd får det til at se helt Bibelsk ud at slå ham ihjel - det er Guds vilje
det er det han har sagt til dig
Men David ved hvem det er der velsigner - Og det er Gud der har salvet Saul til at være konge
Og så længe Gud ikke selv afsætter ham, så skal David ikke have gjort noget
Han ved at det også er Gud der har salvet ham selv til at være konge - og det skal han nok blive på et tidspunkt når Gud vil det.
Men David ved hvem det er der velsigner - Og det er Gud der har salvet Saul til at være konge
David stoler på Guds plan - han skal ikke til at lave sine egne planer
Det her er en anden meget vigtig læring:
Nogle kampe må vi lade Gud kæmpe for os.
Især når kampene handler om noget der kunne gøre tingene nemmere for os selv
Især når det er noget der kunne gøre tingene nemmere for os selv
Noget der kunne se ud som en genvej
Så skal vi altid være på vagt - for ofte er det en fristelse vi er ude i
Selvfølgelig lægger Gud nogle gange tingene til rette, så det hele bare går op i en højere enhed
men læg mærke til, at så er det HAM der lægger det til rette
Ikke os selv der skaber genvejen
David siger sådan til Saul, efter han har haft mulighed for at slå ham ihjel:
16 Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«
1sam
David ser det ikke som hans egen opgave at skaffe ham ret - og det kan vi lære noget af
Vi er ofte så hurtige til at stå fast på vores ret
Hele vores tilgang til samfundet er gennemsyret af hvad jeg har RET til
Hvordan jeg kan få systemet til at arbejde til MIN fordel
Men David siger: Det her er Guds afdeling. Det er noget han tager sig af.
Nogle kampe skal vi lade Gud kæmpe - især når det handler om vores egen position, indflydelse, magt eller andet, som har indbyggede fristelser.
David i det “forjættede land”
David i det “forjættede land”
Og Gud sørger for at fjerne Saul fra tronen på sin egen måde.
Og nu springer vi frem til der hvor David har fået alt det Gud havde lovet ham
Han var en yderst respekteret og vellidt konge i Israel
Han var rig
Han havde temmelig mange koner (7 + 10 konkubiner)
Og så skulle man jo tro at alt var godt
Han har bestået alle fristelserne på de 3 områder der står her på skærmen.
Det er som Israelitterne der langt om længe kom ud af ørkenen og ind i det land Gud havde lovet dem
Nu kan det da ikke går galt
Men det kan det.
Det gjorde det for Israels folk
og det gjorde det for David
Når vi lige pludselig er et sted, hvor vi ikke på samme måde har brug for Gud,
et sted hvor vi har muligheder
hvor vi selv har ressourcer og indflydelse
Så er det for alvor at prøven skal stå.
Selvom David var velsignet med rigdom, magt og kvinder - så syntes han en dag ikke at det var nok
Han fik øje på en anden mands kone - Batseba - imens hun badede
Og så var det han havde i forvejen pludselig ikke længere nok
Han måtte også have hende
Så han arrangerer at hun bliver hentet til paladset, og han går i seng med hende
Desværre får hans ugerning konsekvenser, og Batseba bliver gravid
Så nu er David nødt til at dække over sin synd, med mere synd
Så han får Batsebas mand slået ihjel i kamp, så han kan gifte sig med hende inden det bliver for tydeligt at hun allerede er gravid
Men du kan ikke skjule din synd for Gud
og synd har altid konsekvenser
og det barn som Batseba var gravid med døde
Hvorfor nu det?
Er det retfærdigt at det skulle gå ud over barnet?
Men jeg tror Gud vil vise David og os noget igennem det her
Da israels folk stadig var slaver i Egypten, var den sidste plage inden de blev fri en kamp på liv og død
Plagen handlede om hvem der var herre over liv og død
Gud sagde til Israels folk:
Hvis i vælger mit hold, så skal i leve
Hvis i vælger Faraos hold, så skal i dø
Og som et tegn på at det er sådan, så skal alle førstefødte af dem der vælger Farao dø
og sådan blev det
Og jeg tror det Gud viser David og os her er, at uanset hvor mægtig du er
uanset hvor meget Gud har brugt sig og været med dig
uanset hvor vellidt du er
så er syndens løn stadig døden
Du er stadig nødt til at vælge Guds hold
Det kan ikke nytte noget at du begynder at gå dine egne veje og lege Gud
Og det er jo i bund og grund det David her gør:
Han har glemt hvem det er der velsigner - og derfor velsigner han sig selv med noget der ikke tilkommer ham
Han har glemt at det er Gud der giver ham hans identitet - og derfor er hans identitet nu i alt det der er undelagt ham - al den magt og rigdom han har - han kan tillade sig hvad som helst, fordi han har al den magt.
Og derfor følger han nu heller ikke kun Gud og hans plan - han er blevet sin egen Gud, og kan nu lave sine egne planer.
Og han gør det igen senere, hvor han imod Guds vilje vil tælle alle hans tropper op, så han kan vurdere hans egen styrke i de kampe han skal kæmpe
Men han har glemt hvem det er der giver sejrene - uanset hvor stor eller lille Davids styrke er
Før spurgte han Gud til råds: Skal jeg kæmpe imod filistrene?
og da han blev i tvivl spurgte han igen - for han ville være sikker på at han gjorde Guds vilje, og ikke hans egen.
Han var afhængig af at Gud var med ham
Nu skal han have talt alle våbenføre mænd op, så han selv kan vurdere hvilke kampe han vurderer han kan vinde hvis han går ind i dem.
Nu er det blevet David der lægger planerne og vurderer styrkeforholdende.
Så fristelserne er ikke ovre, bare fordi vi kommer ud af ørkenen
Hvad kan vi lære af det?
Hvad kan vi lære af det?
Noget kunne tyde på at vi egentlig har det bedst i ørkenen
At vi mange gange ikke kan håndtere Guds velsignelse
At Guds gaver tager vores fokus væk fra ham der giver dem
Hvorfor er det at kirken oftest vokser når den bliver forfulgt?
Fordi vi så er i ørkenen, og er afhængige af at Gud kæmper vores kampe
ellers ville deres førstefødte blive slået ihjel
Det er Gud der er herre over liv og død
Hvorfor?
Han har glemt hvor velsignelsen kommer fra
Han har glemt at der kun er en Gud, og at det er hans plan der skal følges. David er steget så meget i graderne, at han selv kan lave planer. Han kan velsigne sig selv. Han er blevet sin egen afgud, hvilket jo ikke er den identitet Gud har givet ham
Hvad kan vi lære af det?
Hvad kan vi lære af det?
Vi er nødt til hele tiden at spørge ham til råds.
Når først vi når det forjættede land, så bliver vi ofte dovne og egoistiske
og begynder at lægge vores egne planer, med vores egne ressourcer
Så tæller vi alle våbenføre mænd op, så vi kender vores egen styrke, og derfra kan vurdere hvad vi skal gøre.
Så vi kan lære, at når er i ørkenen, så er det måske ikke altid et frygteligt sted at være
Vores hovedfokus skal ikke nødvendigvis være, at vi skal ud hurtigst muligt
Vi skal være opmærksomme på hvad det er Gud ønsker at lære os - specielt på disse 3 områder
og det handler som regel om at vi skal lære at stole på ham
Det handler om at Gud vil forberede os på det der ligger forude.
Det er måske i ørkenen vi skal lære at spille og kæmpe som David gjorde, så Gud kan bruge det fremadrettet
Ørkenen er ikke spild af tid - den er vigtig forberedelse.
Så lad være med at have for travlt
Vi må sige som David: Nu bliver jeg lige her, indtil jeg har fundet ud af hvad Gud har for med mig.
Nogle kampe må Gud kæmpe for dig.
Så vi kan lære, at selvom du er Guds udvalgte, og en mand efter Guds hjerte, behøver dit liv ikke være let
Gud fører dig ikke nødvendigvis den lige vej til hans løfte til dig
Og det her billede med at blive kaldt ud af Egypten, igennem ørkenen og så til det forjættede land - det kan bruges på mange forskellige områder af vores liv.
Det behøver ikke kun at beskrive den overordnede process
Det kan også beskrive vores vandring ind i forskellige løfter Gud har givet os.
Eksempel
Eksempel
Lad os tage løftet i
Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn.
Så hvis du lever som slave på et område af dit liv
Hvis du lever et liv i frygt
Så er der et forjættet land til dig her
Der er et løfte om at det kan blive anderledes
Det er et kald til om at komme ud i den frihed på det her område af dit liv, som befinder sig i Egypten
Og det kan godt være at du ender i ørkenen når du tager skridtet, fordi Gud vil lære dig hans principper
Han vil lære dig, at også på dette område som du har svært ved at give slip på, så
er det Gud der velsigner
Det er ham der kalder dig ud af slaveriet, og giver dig identitet som hans frie og elskede søn eller datter
og han udfordrer dig til kun at følge ham og hans plan
Og så vil han lede dig til det forjættede land - til hans frihed og velsignelse
Men det vi kan lære af idag er, at bare fordi du så er kommet dertil, så skal du være opmærksom på at holde fast ved disse principper
de skal være fundamentet for alt hvad du gør
uanset om du er fårehyrde eller konge
Så er Gud stadig den samme, og han ønsker at spille den samme rolle i dit liv
for for ham, betyder det ikke noget om du er fårehyrde eller konge - du er hans barn
Og når du så har vundet friheden på dette område af dit liv, så kan det være at HÅ peger på et andet løfte, som du ikke helt har grebet endnu
Det kan være noget om bekymringer
Det kan være noget om at lægge din økonomi i Guds hænder
Det kan være alt muligt
Og så går du processen igennem en gang til på det område, for at lære hvad det vil sige at være et Guds barn på det område
Vi skal være opmærksomme på hvad det er Gud ønsker at lære os - specielt på disse 3 områder
og det handler som regel om at vi skal lære at stole på ham
Vi må sige som David: Nu bliver jeg lige her, indtil jeg har fundet ud af hvad Gud har for med mig.
Gud er god
Gud er god
Han ønsker os det godt
Men vi kan opleve processen mange gange i vores liv, på forskellige områder
har selv oplevet det mht. penge
Man kan godt have forstået disse principper på nogen områder af ens liv, mens man ikke har grebet det på andre områder
Det kan godt være at du har forstået det mht.
og så kalder Gud en til frihed på det område - ud af Egypten
og så oplever man pludselig at stå i ørkenen på det område af ens liv
og må lære Guds principper på det område, og lære at stole på ham på det område, indtil vi så kommer i det forjættede land - Guds løfter på det område.
Men selvom vi så kommer til det forjættede land, betyder det ikke at vi ikke kan fristes. Måske er vi netop sårbare overfor fristelser.
Tekster
Tekster
Ideer
Ideer
Historik:
David udvælges og salves til konge
David ansættes ved hoffet, og bliver Sauls våbendrager og musiker
Samtidig er han ind imellem hjemme for at passe hans fars får
David kæmper mod Goliat
Jesus rydder templet?
Derefter er det slut med at passe får
Da de kom tilbage, sang kvinderne:
6 Da de kom tilbage, efter at David havde dræbt filisteren, gik kvinderne fra alle byer i Israel kong Saul i møde under sang og dans til pauker, glædesråb og triangler, 7 og de dansende kvinder sang:
Saul har dræbt sine tusinder,
men David sine titusinder.
8 Det syntes Saul ikke om, og han blev meget vred. Han sagde: »David giver de ti tusind og mig tusind. Nu mangler han kun kongemagten!«
1sam186-8
Saul bliver vred - Identiteten finder han i hvad andre siger, og ikke i hvad Gud siger
Saul prøver at dræbe David med sit spyd imens han spiller for ham
David bliver 1000fører med stor succes - folk elskede ham
Han bliver gift med Sauls datter Mikael.
Saul håber at hun kan føre ham på afveje med hendes afgudsdyrkeri, så Guds ånd ville forlade ham
13 Men Mikal tog husguden og lagde den på sengen. Hun anbragte et gedeskind ved dens hoved og dækkede den med et tæppe.
1sam18
Jonatan, Sauls søn elsker David, og advarer ham imod hans fars mordplaner.
Jonatan får overtalt sin far til ikke at slå David ihjel, og David indtræder igen i Sauls tjeneste som før.
Saul prøver igen at slå David ihjel med sit spyd imens han spiller for ham, men David undslipper og flygter.
Davids hustru Mikael advarer ham om hendes faders mordplaner, og hjælper ham med at flygte.
David opsøger Samuel, og de tager til Najot, hvor de sammen med de andre profeter kommer i profetisk henrykkelse
18 Da David var flygtet og havde bragt sig i sikkerhed, kom han til Samuel i Rama og fortalte ham alt, hvad Saul havde gjort mod ham. Så gik han og Samuel til Najot og tog ophold dér. 19 Da Saul fik at vide, at David var i Najot i Rama, 20 sendte han folk hen for at gribe ham. Men da de så forsamlingen af profeter i henrykkelse og Samuel i spidsen for dem, kom Guds ånd over Sauls folk, så også de kom i profetisk henrykkelse. 21 Det fik Saul at vide, og så sendte han andre folk; men også de kom i profetisk henrykkelse. For tredje gang sendte han folk; men også de kom i profetisk henrykkelse. 22 Så gik han selv til Rama. Da han var kommet til den store brønd ved Seku, spurgte han, hvor Samuel og David var. De svarede: »De er i Najot i Rama.« 23 Mens han var på vej derhen, til Najot i Rama, kom Guds ånd også over ham, så han kom i profetisk henrykkelse, mens han vandrede af sted til Najot i Rama. 24 Også han rev i profetisk henrykkelse klæderne af sig foran Samuel, og han faldt om og lå nøgen hele dagen og natten. Det er derfor, man siger: Er også Saul blandt profeterne?
1sam19 18-24
David flygter igen - nu til Jonatan, som hjælper ham med at finde ud af Sauls hensigter. Saul bliver så vred over at Jonatan beskytter David, at han også prøver at slå sin egen søn ihjel, og kalder ham en horeunge.
1
Jonatan fortæller David at hans far har tænkt sig at slå ham ihjel, og de tager afsked med hinanden, og David flygter til Præsten Akimelek i Nob
David kommer til Kong Akish i Gat (Filisterkonge), hvor han spiller sindsyg
14 Derfor spillede han vanvittig for øjnene af dem; han teede sig som afsindig mellem dem, hamrede på portfløjene og savlede ned i sit skæg. 15 Da sagde Akish til sine folk: »I kan da se, at manden er gal. Hvorfor kommer I med ham til mig? 16 Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I kommer med ham der, så han lader sin galskab gå ud over mig? Skal jeg have sådan en i huset?«
David flygter til Adullams hule, hvor
2 Og alle slags underkuede, alle forgældede, alle forbitrede flokkedes om ham, og han blev deres anfører. Omkring fire hundrede mand sluttede sig til ham.
3 Derfra drog David til Mispe i Moab og sagde til Moabs konge: »Lad min far og mor rejse over til jer, indtil jeg bliver klar over, hvad Gud har for med mig.«
1sam22
1sam223
Alle præsterne og deres kvinder og børn i Nob bliver slagtet af Saul, fordi Akimelek hjalp David - Kun Ebjatar overlever og slutter sig til David
1 David fik at vide, at filistrene havde angrebet Ke’ila, og at de plyndrede tærskepladserne. 2 Da spurgte David Herren: »Skal jeg drage hen og slå filistrene?« Herren svarede David: »Drag hen og slå filistrene og befri Ke’ila!« 3 Men Davids mænd sagde til ham: »Allerede her i Juda lever vi i frygt; hvor meget mere så ikke, hvis vi går mod filistrenes slagrækker i Ke’ila?« 4 Derfor spurgte David Herren endnu en gang, og Herren svarede ham: »Drag til Ke’ila, for jeg giver filistrene i din hånd.« 5 David og hans mænd drog så til Ke’ila og angreb filistrene. Han bortførte deres kvæg og tilføjede dem et stort nederlag. Sådan frelste David Ke’ilas indbyggere.
1sam23 1-
14 David tog nu ophold i klippeborgene i ørkenen; han opholdt sig i bjergene i Zifs ørken. Saul efterstræbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd. 15 David var bange, fordi Saul var rykket ud og stræbte ham efter livet.
Mens David var i Horesh i Zifs ørken,
2 Da Saul havde indstillet forfølgelsen af filistrene, fik han at vide, at David var i En-Gedis ørken. 3 Saul tog da tre tusind mand, udvalgt fra hele Israel, og drog af sted for at lede efter David og hans mænd øst for Stenbukkeklipperne. 4 Han kom til fårefoldene ved vejen, hvor der var en hule. Der gik Saul ind for at forrette sin nødtørft. Men inderst i hulen sad David og hans mænd. 5 Da sagde Davids mænd til ham: »Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil.« David rejste sig og skar i ubemærkethed en flig af Sauls kappe; 6 men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, 7 og han sagde til sine mænd: »Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede.« 8 Og David talte strengt til sine mænd og tillod dem ikke at overfalde Saul.
Saul forlod hulen og drog videre. 9 Derefter gik David ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre, konge!« Da Saul så sig tilbage, kastede David sig til jorden 10 og sagde til Saul: »Hvorfor hører du på de mennesker, der siger, at David vil dig noget ondt? 11 I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: ›Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.‹ 12 Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det er dig, der tragter mig efter livet. 13 Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. 14 Et gammelt mundheld siger: ›Forbrydelse kommer fra forbrydere.‹ Jeg løfter ikke hånden mod dig. 15 Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! 16 Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«
17 Da David havde sagt alt dette til Saul, svarede Saul: »Min søn David, er det virkelig dig, der taler?« Og han brast i gråd. 18 Så sagde han til David: »Retten er på din side, ikke på min, for du har handlet godt mod mig, mens jeg har handlet ondt mod dig. 19 Du har i dag vist, at du vil mig det godt, da du ikke dræbte mig, skønt Herren havde givet mig i din magt. 20 Når man møder sin fjende, lader man ham så gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har gjort mod mig i dag! 21 Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd. 22 Sværg nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere, og at du ikke vil udslette mit navn fra min fars hus.« 23 Det tilsvor David Saul, og så vendte Saul hjem, mens David og hans mænd drog op til klippeborgen.
1sam23 14-
14 Et gammelt mundheld siger: ›Forbrydelse kommer fra forbrydere.‹ Jeg løfter ikke hånden mod dig.
17 Da David havde sagt alt dette til Saul, svarede Saul: »Min søn David, er det virkelig dig, der taler?« Og han brast i gråd.
1sam24 1-23
1sam
16 Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«
1sam
21 Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd. 22 Sværg nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere, og at du ikke vil udslette mit navn fra min fars hus.« 23 Det tilsvor David Saul, og så vendte Saul hjem, mens David og hans mænd drog op til klippeborgen.
1sam24 20-
37 Men da vinen om morgenen var gået Nabal af hovedet, og hans kone fortalte ham, hvad der var sket, stod hjertet stille i livet på ham, og han blev helt forstenet. 38 Efter ti dages forløb ramte Herren Nabal, så han døde.
1sam25 37
David gifter sig med Abigajil
David skåner igen Sauls liv
1 Zifitterne kom til Saul i Gibea og sagde: »Er du klar over, at David holder sig skjult i Gibeat-ha-Hakila over for Jeshimon?« 2 Da begav Saul sig ned til Zifs ørken med tre tusind udvalgte israelitter for at lede efter David i Zifs ørken. 3 Saul slog lejr i Gibeat-ha-Hakila, som ligger over for Jeshimon, ved vejen. David opholdt sig i ørkenen, og da han opdagede, at Saul fulgte efter ham ind i ørkenen, 4 sendte han spioner ud og fik sikre oplysninger om, at Saul var kommet. 5 David begav sig da hen til det sted, hvor Saul havde slået lejr. Han fandt det sted, hvor Saul og hans hærfører Abner, Ners søn, havde lagt sig. Saul lå i vognborgen, og folkene lå lejret omkring ham. 6 Da sagde David til hittitten Akimelek og til Abishaj, søn af Seruja og bror til Joab: »Hvem vil gå med mig ned til Saul i lejren?« Abishaj svarede: »Det vil jeg.«
7 Da David og Abishaj om natten kom til folkene, lå Saul og sov i vognborgen; hans spyd var stukket i jorden ved hans hoved, og Abner og folkene lå omkring ham. 8 Abishaj sagde til David: »I dag har Gud givet din fjende i din hånd. Lad mig nu spidde ham til jorden med et eneste stød af spyddet.« 9 Men David sagde til Abishaj: »Du må ikke dræbe ham. Hvem kan ustraffet lægge hånd på Herrens salvede?« 10 Og David fortsatte: »Nej, så sandt Herren lever: Herren skal selv ramme ham, hvad enten han skal dø, når hans time kommer, eller han skal miste livet i krigen. 11 Herren bevare mig for at lægge hånd på Herrens salvede! Men tag nu spyddet ved hans hoved og vandkrukken, og lad os gå.« 12 David tog så spyddet og vandkrukken ved Sauls hoved, og de gik deres vej. Der var ingen, der så eller mærkede noget, og der var ingen, der vågnede. De sov alle sammen, for Herren havde ladet en dyb søvn falde over dem.
1sam26 1-
David kommer i Filistrenes tjeneste
Filistrene går (uden David) imod Israel, hvor både Saul og Jonatan bliver dræbt
1 Derefter spurgte David Herren: »Skal jeg drage op til en af Judas byer?« Herren svarede ja. David spurgte: »Hvor skal jeg drage hen?« Han svarede: »Til Hebron.« 2 Så drog David derop sammen med sine to hustruer, Akinoam fra Jizre’el og Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel. 3 Desuden tog han de mænd med, der havde fulgt ham, hver med sin husstand, og de bosatte sig i byerne omkring Hebron. 4 Siden kom Judas mænd derhen og salvede David til konge over Judas hus.
Da David fik at vide, at mændene i Jabesh i Gilead havde begravet Saul,
2sam2 1-
1 Derefter kom alle Israels stammer til David i Hebron og sagde: »Vi er jo af samme kød og blod som du. 2 Før i tiden, dengang Saul var konge over os, var det dig, der førte Israel ud i krig og hjem igen. Og Herren har sagt til dig: Du skal vogte mit folk Israel, du skal være fyrste over Israel.« 3 Alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron; dér sluttede kong David pagt med dem for Herrens ansigt, og de salvede David til konge over Israel.
4 David var tredive år, da han blev konge, og han regerede fyrre år; 5 i Hebron regerede han syv år og seks måneder over Juda, og i Jerusalem regerede han treogtredive år over hele Israel og Juda.
2sam5
20 Da David vendte hjem for at velsigne sit hus, kom Sauls datter Mikal ham i møde og sagde: »Hvor har Israels konge dog opført sig værdigt i dag, da han blottede sig for øjnene af sine undersåtters trælkvinder! Det gør kun ryggesløse mennesker!« 21 David svarede Mikal: »Det var for Herrens ansigt, jeg gjorde det; det var ham, der udvalgte mig frem for din far og hele hans hus og indsatte mig til fyrste over Herrens folk, over Israel; og for Herrens ansigt vil jeg danse 22 og nedværdige mig endnu mere end nu og synke endnu dybere i din agtelse; men hos de trælkvinder, du talte om, vil jeg vinde ære.« 23 Og Sauls datter Mikal fik til sin dødsdag ingen børn.
18 Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde: »Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt? 19 Du syntes endda ikke, det var nok, Gud Herre, så du har også givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Og dette skal være menneskets belæring, Gud Herre! 20 Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo din tjener, Gud Herre. 21 For dit løftes skyld og efter dit eget ønske har du nu gjort noget så stort som at kundgøre det for din tjener. 22 På den måde har du vist, at du er stor, Gud Herre. Der er ingen som du, ja, der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med egne ører. 23 Hvem er som dit folk Israel, det eneste folkeslag på jorden, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at skabe sig et navn og udføre store og frygtindgydende gerninger for dem? Sådan gjorde du, da du drev de andre folkeslag og deres guder bort foran dit folk, som du havde udfriet fra Egypten. 24 Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.
25 Gud Herre, hold til evig tid det løfte, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet! 26 Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Gud over Israel. Og din tjener Davids hus skal være grundfæstet for dit ansigt. 27 Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har talt til din tjener og sagt: ›Jeg vil bygge dig et hus.‹ Derfor har din tjener dristet sig til at bede denne bøn til dig. 28 Gud Herre, du er jo Gud! Lad dine ord gå i opfyldelse, nu da du har givet din tjener denne forjættelse. 29 Så velsign nu også din tjeners hus og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For det har du givet løfte om, Gud Herre; din tjeners hus får del i din velsignelse til evig tid.«
2sam
2sam
David og Batseba
1 Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem.
2 Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. 3 David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias’ kone. 4 David sendte så bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter gik hun hjem. 5 Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid.
15 Så gik Natan hjem.
Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. 16 Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. 17 De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem. 18 På den syvende dag døde drengen, og Davids folk turde ikke fortælle ham, at drengen var død, for de tænkte: »Mens drengen endnu var i live, ville han ikke høre, hvad vi sagde til ham. Hvordan skal vi nu få sagt til ham, at drengen er død? Han kunne jo gøre en ulykke.« 19 Da David så, hvordan hans folk gik rundt og hviskede sammen, forstod han, at drengen var død. Han spurgte dem, om drengen var død, og de svarede: »Ja, han er.« 20 Så rejste David sig fra jorden, vaskede sig, salvede sig, skiftede tøj og gik ind i Herrens hus for at tilbede. Derpå gik han hjem og bad om at få mad sat frem, og så spiste han. 21 Hans folk spurgte ham: »Hvordan er det, du bærer dig ad? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men næppe er han død, før du står op og spiser.« 22 Han svarede: »Så længe drengen var i live, fastede og græd jeg, for jeg tænkte: Måske vil Herren være nådig imod mig og lade drengen leve. 23 Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.«
Straffen over Israel og Egypten for at vende Gud ryggen, var at den 1. fødte blev slået ihjel
13 Engang drog tre af de tredive i begyndelsen af høsten ned til David i Adullams hule, mens en gruppe filistre lå lejret i Refaim-dalen. 14 David var på det tidspunkt i klippeborgen, og filistrene havde en forpost ved Betlehem. 15 David blev tørstig og sagde: »Hvem vil hente noget vand til mig fra cisternen ved byporten i Betlehem?« 16 Så brød de tre helte gennem filistrenes lejr og øste vand op af cisternen ved byporten i Betlehem og bragte det til David. Men han ville ikke drikke det, han udgød det for Herren 17 og sagde: »Herren bevare mig fra at gøre det! Skulle jeg drikke de mænds blod, som satte livet på spil ved at hente det?« Og han ville ikke drikke det. Dette gjorde de tre helte.
2sam
1 Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel. 2 David sagde til Joab og til folkets stormænd: »Gå ud og tæl israelitterne fra Be’ersheba til Dan, og giv mig melding, så jeg ved, hvor mange der er.« 3 Joab sagde: »Måtte Herren gøre sit folk hundrede gange så stort! Er de ikke alle sammen dine tjenere, herre konge? Hvorfor forlanger du det, herre? Hvorfor skal der komme skyld over Israel?« 4 Men Joab måtte bøje sig for kongen, og han forlod ham og drog omkring i hele Israel. Da han var kommet tilbage til Jerusalem, 5 meddelte han David det tal, mønstringen havde givet: I hele Israel var der 1.100.000 våbenføre mænd, i Juda 470.000. 6 Men i Levi og Benjamin havde han ikke holdt mønstring, for han fandt kongens befaling afskyelig.
7 Det var ondt i Guds øjne, og derfor slog han Israel.
8 Da sagde David til Gud: »Jeg har begået en stor synd ved at gøre dette. Tilgiv nu din tjeners skyld, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad.« 9 Herren talte til Gad, Davids seer: 10 »Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig.« 11 Gad kom nu til David og sagde til ham: »Dette siger Herren: Vælg selv! 12 Skal der i tre år være hungersnød, eller skal du i tre måneder være på flugt for dine fjender og dine modstanderes sværd nå dig, eller skal der være tre dage med Herrens sværd og pest i landet, hvor Herrens engel bringer ødelæggelse i hele Israel? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« 13 David sagde til Gad: »Jeg er i stor nød. Lad mig da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er meget stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!« 14 Da sendte Herren pest over Israel, og der faldt halvfjerds tusind israelitter. 15 Gud sendte en engel til Jerusalem for at ødelægge byen, men netop som han skulle til at ødelægge den, så Herren det, og han fortrød ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse: »Det er nok, træk din hånd tilbage!« Herrens engel stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads. 16 Da David så op, fik han øje på Herrens engel, der stod mellem jord og himmel med draget sværd i hånden, rettet mod Jerusalem. Da kastede David og de ældste, der var klædt i sæk, sig til jorden, 17 og han sagde til Gud: »Det var mig, der sagde, at der skulle holdes folketælling. Det er mig, der har syndet, mig, der har handlet ondt; men fårene her, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad dog din hånd ramme mig og min fars hus; men lad ikke plagen ramme dit folk!«
1sam21 13-16
Batseba (Havde min 7 koner, og 10 konkubiner i forvejen)
Skrive landet i mandtal
Han har glemt hvor velsignelsen kommer fra
Han har glemt at der kun er en Gud, og at det er hans plan der skal følges. David er steget så meget i graderne, at han selv kan lave planer. Han kan velsigne sig selv. Han er blevet sin egen afgud, hvilket jo ikke er den identitet Gud har givet ham