Faithlife Sermons

Sermon Tone Analysis

Overall tone of the sermon

This automated analysis scores the text on the likely presence of emotional, language, and social tones. There are no right or wrong scores; this is just an indication of tones readers or listeners may pick up from the text.
A score of 0.5 or higher indicates the tone is likely present.
Emotion Tone
Anger
0.1UNLIKELY
Disgust
0.13UNLIKELY
Fear
0.11UNLIKELY
Joy
0.21UNLIKELY
Sadness
0.15UNLIKELY
Language Tone
Analytical
0UNLIKELY
Confident
0UNLIKELY
Tentative
0UNLIKELY
Social Tone
Openness
0.05UNLIKELY
Conscientiousness
0.12UNLIKELY
Extraversion
0.39UNLIKELY
Agreeableness
0.59LIKELY
Emotional Range
0.08UNLIKELY

Tone of specific sentences

Tones
Emotion
Anger
Disgust
Fear
Joy
Sadness
Language
Analytical
Confident
Tentative
Social Tendencies
Openness
Conscientiousness
Extraversion
Agreeableness
Emotional Range
Anger
< .5
.5 - .6
.6 - .7
.7 - .8
.8 - .9
> .9
(Han er opstanden - Menigheden svarer hver gang: Ja sandelig!
Han er opstanden!)
Han er opstanden!
Sådan en søndag som denne, er en særlig søndag.
Ikke at jeg tror, at vi som sådan på en særlig måde kan opleve Jesus stærkere i dag end alle mulige andre dage.
Påskesøndag er ikke på den måde særlig.
MEN så alligevel.
For i dag giver vi os særligt hen til at huske Jesus - og til at se på Ham, som den Han er.
Den opstandne Herre og frelser.
Ham som graven ikke kunne holde fast på.
Og det her er kirkens hjerteblod mine damer og herrer.
Brødre og søstre.
Uden opstandelsen - ingen kristendom.
Du kan ikke være kristen uden at tro på opstandelsen.
Paulus gør det helt klart.
Hvis der ikke er nogen opstandelse, så er vores prædiken tom.
Så kunne vi ligesågodt sidde derhjemme og drikke snaps nu (ja, ja - nogle af jer ville måske vælge noget mere charmerende).
Opstandelsen er kerneevangelium.
Paulus skriver det så præcist til korintherne - hør blot:
kor 15:1-11
1 kor 15:1-11
Han er opstanden!
Der er ingen diskussion.
Da kvinderne hin vidunderlige morgen ankom i dyb sorg til graven, hvor Jesus et par dage tidligere var blevet lagt - mødte de ikke døden.
De mødte livet.
Faktisk mødte de det mest levende nogen sinde.
Normalt tro jeg ikke at man sprogligt egentlig kan gradbøje liv - ikke desto mindre bliver det nødvendigt her.
For Jesus ikke bare lever og er virkelig.
Han lever mere og er mere virkelig end nogen anden nogensinde har været.
Og vi.
Brødre og søstre - Vi kommer frem til det samme liv og den samme virkelighed.
Vores liv er købt fri ved Hans død og Hans opstandelse.
.
Vi kan prædike dette evangelium.
Vi kan dele det med alle og enhver.
Vi kan og må prædike dette evangelium.
Vi må dele det med alle og enhver.
EVANGELIET:
Og hør nu her.
For at det skal stå helt fast og helt klart i jeres hukommelse, så skal I få frelseshistorien foræret af mig.
Så lyt! Hør nu godt efter.
Ikke sagt ligesom når vi taler til små børn: “NU er det sidste gang jeg siger det”.
NEJ!
Jeg kommer til at sige det igen (og igen og igen)!
For vi har brug for det.
Vi må leve ved det og høre det gamle budskab igen og igen.
Og glæd jer derved!
Hvor jeg ønsker for os, at vi virkelig må glæde os over evangeliet - over frelseshistorien og vores del i den.
Så hør nu!
Gud har skabt alting!
Alt er skabt af Ham og til Ham.
Jorden og alt hvad den rummer af vidunderlige dyr og planter.
Hans mest vidunderlige skabning - formet kærligt i Guds egne hænder er mennesket.
Gud skabte mennesket og Han glædede sig over mennesket.
Han så at det var godt.
Alt var faktisk godt dengang.
Men sådan blev det ikke ved.
Mennesket gjorde oprør.
Vi fulgte slangens råd.
Ville selv være guder.
Tog en bid af frugten og måtte leve og dø med den forbandelse der fulgte med.
Ægte glæde og liv, var ikke længere en del af tilværelsen.
Der var sat en mur mellem Gud og mennesket.
En mur som får den kinesiske mur til at virke let at træde hen over.
Mennesket var forbandet.
Vi var adskilt fra vores skaber.
Årene gik, og mennesket levede med ondskab og i ondskab.
Krig, had, død og ødelæggelse var nu en selvfølgelighed.
Og ser vi os omkring, ser det stadig sådan ud.
Vi har sat os selv i centrum - men vi er ikke Gud.
Vi kan ikke tåle at sidde på Hans plads.
Smerten og ulykken var dog ikke det eneste.
For som en rød tråd gennem hele Biblen - hele historien, går håbet.
Gud glemte ikke Noa i arken.
Gud glemte ikke Josef i brønden eller i Egypten.
Gud glemte ikke Israel i Babylon.
Og Gud glemte ikke os i vores synd og nød.
I vores miserable tilværelse.
Han sendte derfor sin eneste søn.
Lod Ham føde af en jomfru fra en lille flække i et lille land i Mellemøsten.
Her voksede Han op som tømrer.
Her vandrede Han og helbredte de syge.
Her fortalte Han om det gode budskab - at Guds rige er kommet nær.
At der er tilgivelse for synd for alle som vender om og følger Ham.
JESUS.
Guds store plan var sat i værk - og fuldførelsen blev det største verden nogen sinde har set.
Vi tog Ham.
Vi klyngede Ham op på et kors.
Et modbydeligt torturinstrument.
En metode man kun brugte mod de værste forbrydere og oprørere.
En slavehenrettelse!
Den eneste sande frie mand verden nogensinde har set.
Blev brutalt myrdet ufri, bundet.
Her på dette kors tog Han vores synd.
Han gav sig selv hen! Han bar Guds straf over vores ulydighed.
Gud forlod Ham - vendte sit ansigt bort i vrede og afsky over den synd som jeg havde begået og Han nu bar.
Til sidst lagde de Ham i graven.
Forhænget flængede - døden så ud til at have vundet.
MENV ingen kan vinde over Jesus!
Ingen har magt ligesom Ham.
Og i dag!
< .5
.5 - .6
.6 - .7
.7 - .8
.8 - .9
> .9